Hvis jeg skulle vælge én yndlingsfotograf inden for portrætfotos, ville valget falde på Richard Avedon. Den amerikanske fotograf nåede gennem en karriere, der strakte sig fra midten af 40′erne til hans død i 2004, at fotografere stjerner som bl.a. Marlon Brando, Orson Welles, Charlie Chaplin, Alfred Hitchcock, John Ford, Marilyn Monroe, Bob Dylan, Catherine Deneuve, Tom Stoppard og mange, mange flere. Han dyrkede dog ikke kun de kendte, men lavede også tusindvis af portrætter af almindelige amerikanere bl.a. i den ambitiøse billedserie “In the American West” (1979-1985), hvor han tog ud og fotograferede landmænd, minearbejdere og andre “blue-collar workers.”

Det var dog i sit studie, at Richard Avedon for alvor lyste op. Han dyrkede i vidt omfang en ekstrem minimalisme. Se blot fotografierne af Barbra Streisand og Marlon Brando nedenfor. Bevæbnet med et kamera (typisk storformat), en stak sort/hvid-film og en model fik Richard Avedon typisk uendeligt meget ud af meget lidt.

Med et stærkt blik for krop og ansigt, bevægelse og stilstand fik han med simple virkemidler selv den mest kedelige kjole, de tarveligste sko eller den grimmeste hat til at fremstå som noget helt særligt. Tag blot hans foto af Bill Blass-kjole fra 1967. Bemærk, hvordan modellen herunder er energisk spændt som en flitsbue, men samtidig virker afslappet i kroppen trods den umulige positur, mens frøperspektivet gør hendes ben uendeligt lange. Det samlede indtryk er en kjole, der virker langt mere sprælsk, levende og spændende, end den egentligt er.

Selv har jeg dog en særlig forkærlighed for Richard Avedons portrætter, hvor han ofte syntes at finde ind til noget unikt idiosynkratisk hos sin model. Eksemplerne nedenfor med Barbra Streisand og Marlon Brando illustrerer, hvordan Avedon fandt ind til og visuelt fik fremhævet det særlige. I tilfældet Barbra Streisand får Avedon fremhævet sangerinden og skuespillerindens helt særlige ansigt og næse via en bizar placering af kamera og Streisands hånd, der på én gang gør hende utroligt feminin, men også en smule androgyn. Konfronteret med én af 50′ernes, 60′ernes og 70′ernes absolut største skuespillere, Marlon Brando – der lige så ofte var box office-gift, som han var fænomenal som bl.a. Vito Corleone i Francis Ford Coppolas Godfather-film eller i bl.a. filmatiseringen af Tennessee Williams’ A Streetcar Named Desire - valgte Richard Avedon at fokusere på Brandos ubesværede coolness ved at trække på maskulin ikonografi i form af en nøgen, muskuløs overkrop, et bredt kæbeparti, barberskum og en cigaret. Såvel fotografiet af Barbra Streisand som – i særdeleshed – fotografiet af Marlon Brando er blevet kopieret flere gange. Og det med rette.

Læs – og ikke mindst se – mere på Richard Avedon Foundations hjemmeside.